Forfædres Kald

Føl havets vinde rase
Mærk stormens kolde favntag
Vi sejler mod nye kyster
Forfædres kald gjalder fra det høje

Langskibe prydet med dragehalse
Sejler stolte fra havn!

Det mægtige hav vi trodser
Vor dødsforagt uden lige
Navigerer efter stjernehimmel
For nyt land at finde
Hvor vor rejse ende vil
Ved kun skæbnens gudinder

Bølgerne går højere og højere
Kaster vore skibe mod klipperne

Havet har ført os til en ukendt kyst
Brødre vi mistede til Ægirs luner
Vi har fundet nyt land
Hvor træer står frodige
Snedækkede fjelde knejser
Så lang øjet rækker

Vi har mistet vore skibe, men ej vort håb
Så længe Njords vind blæser ufortrødent

Synger en hymne til moder natur
Hun hvorfra alt smukt udspringer
Eviggrøn og frodig asken står
Skal i mands minde aldrig visne

Hvo som sine forfædre ære vil
Må fatte sværd fra gamle tider

Forfædres kald gjalder fra det høje!
Det genlyder i dale og mellem bjergenes tinder!